Inspiration

Denne plads er dedikeret til at inspirere dig med en blanding af videoklip, små historier og links til spændende litteratur, - alt sammen lavet af en lang række spændende og passionerede mennesker, som har noget på hjertet.

Og hvis der er noget som er inspirerende, så er det et menneske med noget på hjertet ☺

God fornøjelse!


Erhvervslitteratur
Andersen K. (2013) Kierkegaard og ledelse
Bach O. (2009) Når ledere skaber resultater – En bog om offentlig ledelse
Bendix J og Andersen O.S. (1995) Forandringsledelse
Beyer P. (2006) Værdibaseret ledelse
Dissing O. (2008) Ledelsens indvendighed og etik
Goleman D. (1999) Følelsernes intelligens på arbejdspladsen
Hart S. Og Hvilshøj H. (2013) Ledelse mellem hjerne og hjerte
Higgs M. Og Dulewicz V. (2001) Emotionel intelligens i organisationen
Jessen K og Zoffmann B. (2011) Motivation og ledelse
Larsen B. (2002) Mening i galskaben – introduktion til ledelsesteorierne
Peters T. og Austin N. (1986) Nøglen til lederskab
Rahbek L. (2008) Innovatørens håndbog
Schilling Andersen L. (2007) Magt & autoritet i ledelse

Humanistisk litteratur
Bauer J. (2006) Hvorfor jeg føler det du føler
Gangaji (2006) Diamanten i din lomme
Hvid T. (1990) Kroppens fortællinger
Mogensen L. (2011) Konflikter
Nani C. (2007) Spørg sjælen til råds
Paustian M. (2012) Loyalitet – en antologi om værdighed
Prætorius N.U. (2007) Stress det moderne traume
Prætorius N.U. (2013) Den etiske udfordring i en global tid
Sommerbeck L og Larsen A.B. (2013) Accept, empati og ægthed
Tidsskrift for social analyse & debat nr. 113 (2008) Sammenhængskraft
Yalom E.D. (2000) Meningen med livet


Videoklip
Brené Brown taler om de stærke kræfter der findes i sårbarheden…

trustangel2.png

Små historier

En rabbiner spurgte Gud Herren ud om himlen og helvedet.

”Kom, så skal jeg vise dig Helvede” sagde Herren og førte rabbineren ind i et rum med et stort, rundt bord. Menneskerne omkring bordet var udhungrede og desperate af sult. Midt på bordet stod en enorm gryde med labskovs, der duftede så lifligt, at rabbinerens mund løb i vand. Alle de sultne mennesker ved bordet havde en ske med et meget langt skaft. De kunne nå gryden med skeerne, men eftersom skafterne var længere end deres arme, kunne de ikke føre dem ind i munden. Rabbineren så, at de virkelig led alle helvedes pinsler.

”Og nu skal jeg vise dig Himlen” sagde Herren og tog ham med ind i et andet rum. Det var fuldstændig magen til det første. Der stod det samme runde bord og den samme dampende gryde med labskovs, og menneskerne var udstyret med de samme langskaftede skeer – men herinde var alle ved godt huld, og der lød latter og munter snak. Rabbineren undrede sig såre. ”Det er meget enkelt, bare man har en vis evne” sagde Herren. ”Ser du, herinde har de fundet ud af at made hinanden”

Fra bogen Meningen med livet af Irvin D. Yalom 


Smugleren..

Smugleren Nasrudin kom trækkende med et æsel belæsset med hø hen mod grænsen. En erfaren grænsevagt spottede ham straks. ”Holdt” sagde han, ”hvad ærinde er du ude i?” ”Jeg er en ærlig smugler,” svarede Nasrudin. ”Er du det?” sagde grænsevagten, ”så må jeg hellere undersøge de der bundter hø. Hvis jeg finder noget, skal du betale told.” ”Gør som du vil,” svarede Nasrudin, ”men du finder ikke noget i de bundter.” Grænsevagten gennemsøgte høet nøje, men kunne ikke finde noget. Temmelig misfornøjet var han nødt til at lade Nasrundin passere grænsen.

Allerede næste dag dukkede Nasrudin igen op ved grænsen med æslet belæsset med hø. ”Denne gang må jeg være mere grundig, så jeg får ram på ham” tænkte grænsevagten, og han splittede høet ad, undersøgte æslets seletøj og kropsvisiterede Nasrudin, men uden at finde noget. Igen var han nødt til at lade Nasrudin passere grænsen. Dette gentog sig dag ud og dag ind i flere år. Grænsevagten kunne se, at Nasrudin med tiden var bedre klædt og bar juveler. Det var åbenlyst, at Nasrudin var blevet en velbeslået mand.

Efter nogle år gik grænsevagten på pension, men han kunne ikke lade være med at tænke på manden med æslet. ”Jeg skulle have undersøgt æslets mund grundigere og måske også andre kropsåbninger,” tænkte han. En dag mødte grænsevagten Nasrudin på et marked, og han skyndte sig hen til ham og sagde: ”Sig mig ven, hvis det bliver mellem os to, vil du så ikke nok fortælle mig, hvad det var, du smuglede over grænsen hver dag i alle de år?” Nasrudin svarede: ”Æsler”

Sufi-historie, ca 13 århundrede gengivet i bogen Den etiske udfordring i en global tid af Nadja U. Prætorius

Historien om det forgiftede vand..

En bjerglandsby, der var kendt viden om for indbyggernes venlighed og harmoniske levevis, fik en dag besøg af en rejsende, der bragte ildevarslende nyt med sig: Floden, som løb gennem landsbyen, og som forsynede beboerne med frisk drikkevand, var højere oppe i sit løb blevet forgiftet, og de, der drak af vandet, forandrede karakter. Det viste sig ved, at de kun tænkte på sig selv og egen vinding, at de blev mistænkelige og fjendtligt indstillede overfor hinanden og overfor fremmede, og at de ikke længere formåede at opdrage deres børn til at videreføre kulturens normer og værdier. Det værste var, at de ikke selv var klar over, at de var forandrede, og at de anså mennesker, der ikke havde drukket af det forgiftede vand for at være forkerte og fremmede, ja endda sindssyge.

Da det forgiftede vand inden længe ville nå ned til landsbyen, opfordrede den rejsende indtrængende landsbyens beboere til i tide at opsamle så megen vand fra floden, at de havde nok drikkevand til floden atter var ren.

En af beboerne gik straks hjem og byggede en beholder og fyldte den med vand. De skræmmende udsigter gjorde øjensynligt ikke indtryk på landsbyens øvrige beboere, for de fortsatte ufortrødent at drikke af flodens vand.

Det lille samfund forandrede sig i takt med, at det forgiftede vand gjorde beboerne stadigt mere egensindige og aggressive overfor hinanden, og snart var den venlige og harmoniske atmosfære afløst af mistænkeliggørelse og fjendtlighed. Beboeren, der havde lagret rent vand, så til med forfærdelse. Han tryglede og bad de andre i landsbyen om at stoppe med at drikke af flodens forgiftede vand, men det var fuldstændig forgæves. Tværtimod vendte de sig i mod ham og beskyldte ham for at være blevet fremmed og syg, og efter nogen tid ønskede de ikke længere at vide af ham.

Han vidste ikke sine levende råd, for han var overbevist om, at vandet havde forgiftet de andre og livet i det lille samfund. Men efterhånden begyndte han at tvivle på sig selv og sin egen dømmekraft, og da han en dag, knuget af smerten over det skete, ikke længere kunne udholde ensomheden ved at være anderledes og udstødt, begyndte han at drikke af det forgiftede vand.

En gammel sufi-historie, som blandt andre er nævnt af Nadja U. Prætorius i hendes bog Stress, det moderne traume fra 2007 


Skaberglæde er..

At nære kærlighed til livet gennem arbejde er at være fortrolig med livets inderste hemmelighed.

Og hvad vil det sige at arbejde i kærlighed?

Det er at væve klæde af tråde trukket fra jeres eget hjerte, som om dette klæde var beregnet til at skulle bæres af den elskede.

Det er at beånde alt, hvad I skaber, med noget af jer selv.

Forfatter ukendt 

© relation & proces 2020

Ved at bruge hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies. Denne besked vises ikke igen. Mere info.